TV-brøler: Landsholdsstjerners CPR-numre lækket på nettet

Goddaw mand: Tv-programmet 'Go' Morgen Danmark' har lagt flere landsholdspilleres fulde personnumre på nettet

Nicklas Bendtner og Dennis Rommedahl risikerer identitetstyveri efter TV 2 har lagt deres CPR-numre på internettet. (Foto: Jens Dresling)
Nicklas Bendtner og Dennis Rommedahl risikerer identitetstyveri efter TV 2 har lagt deres CPR-numre på internettet. (Foto: Jens Dresling)

Hvis du altid har drømt om at være Nicklas Bendtner, så har du chancen nu.

Tv-programmet 'Go' Morgen Danmark' har nemlig lagt både hans og Dennis Rommedahls fulde CPR-numre på nettet sammen med sidstnævntes pasnummer.

Det er sket i forbindelse med et indslag, hvor programmets reporter fik dem til at fremvise deres pas i Københavns Lufthavn, da de mandag morgen tog med landsholdet til Polen.

ekstrabladet.dk er i besiddelse af billeder fra programmet, hvor man tydeligt ser CPR-numrene. Klippet er stadig på nettet, men af hensyn til spillerne linker vi ikke til det.

OPDATERET: Klippene er nu taget af nettet.

Det uskyldige indslag kan vise sig at få endda rigtig ærgerlige konsekvenser for de to spillere, som nu er i farezonen for identitetstyveri.

Som Ekstra Bladet har dokumenteret de seneste dage risikerer man en farlig ballade, hvis man falder i kløerne på ID-tyve, og det kan tage mange år at komme helt ud af det.

Læs også:

- Jeg drukner i regninger for hundrede tusinde kroner, siger Dennis Lagard fra Lolland. (Foto: Per Rasmussen) Dine Penge Tyv har overtaget min identitet

Læs også: Vil ikke lade sig kue af Nordea.

De to landsholdsstjerner skal ikke tro sig sikre på at undgå identitetstyveri, bare fordi de er kendte, siger sikkerhedskonsulent Jens Christensen fra CSIS Security Group.

- Fordi de er kendte, vil de givetvis være mere interessante at angribe. Det er nemt at finde informationer om dem på nettet, og derfor er der større risiko for, at nogen vil udnytte chancen. Omvendt må man formode, at de ansatte i de forskellige styrelser og banker vil være mere opmærksomme på tvivlsomme transaktioner hos Nicklas Bendtner end hos hr. og fru Jensen, siger han.

Læs også:

Landsholdsfodbold Tegneserie-hold: Sådan har du aldrig set EM-holdet

På trods af nye tiltag som Nem-ID skal professionelle svindlere ikke bruge mere end navn og CPR-nummer for at købe lystigt ind og sende regningen til offeret.

- Problemet er, at mange steder fungerer navn og personnummer som brugernavn og kodeord, så hvis man har de to oplysninger, kan man lave økonomisk kriminalitet i pågældendes navn, siger Jens Christensen.

- Der er set eksempler på, at kriminelle foretager adresseændringer og bestiller Dankort i ofrenes navne, og så kan de ellers gå ud og svinge kortet, siger han til ekstrabladet.dk.

Både i danske og udenlandske sager har det haft mangeårige konsekvenser for ofrene, som skal bruge en masse ressourcer på at bevise, at de er sig selv, når de skal tilbagevise regningerne, som bliver sendt til dem.

TV 2 skriver i en mail til ekstrabladet.dk, at der er tale om en fejl:

- Det er en fejl. Indslagene er taget af nettet nu, skriver Lotte Funder Andersen, som er redaktionschef på Go aften Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer