Zambia vil vinde guldet for de afdøde

Undertippede Zambia henter inspiration i mindet om de landsholdsspillere, der døde i et flystyrt i 1993

Zambias landshold er sensationelt i finalen i African Cup of Nations. (Foto: AP)
Zambias landshold er sensationelt i finalen i African Cup of Nations. (Foto: AP)

Det bliver på alle måder en ganske særlig oplevelse, når det zambiske fodboldlandshold søndag aften løber på banen til finalen om de afrikanske mesterskaber i Gabons hovedstad Libreville.

Det var netop her, et De Havilland-fly af typen DHC-5 Buffalo med det daværende zambiske landshold om bord styrtede ned kort efter en mellemlanding på vej til en VM-kvalifikationskamp mod Senegal i 1993.

Læs også:

Se også: Sensationel finaleplads i Afrika

Alle 25 passagerer og fem besætningsmedlemmer døde, og dermed var den værst tænkelige katastrofe for zambisk fodbold en realitet. Selv om der er gået 19 år, fylder tragedien stadig alt i zambisk fodbold.

- Det stod skrevet i stjernerne, at vi var nødt til at vende tilbage til Gabon for at ære mindet om det landshold, der blev udslettet i 1993, siger Zambias landstræner Herve Renard før finalen mod Elfenbenskysten.

Nr. 71 mod nr. 16
- 12 millioner zambiere ønskede, at vi skulle gå hele vejen til Libreville. Det er tvingende nødvendigt, at vi spiller for dem, for Zambia, for det er et fantastisk land, siger landstræner Herve Renard.

Zambierne er kun nummer 71 på Fifas verdensrangliste og er blot rangeret som nummer 16 i Afrika, hvor modstanderen Elfenbenskysten topper listen.

Læs også:

Se også: Efter chok-sejr: Ludere gav gratis sex

Men anfører Chris Katongo, der har en fortid i Brøndby, mener, at zambierne kan hente inspiration fra Egypten, der har vundet Africa Cup of Nations de seneste tre gange, selv om holdet ikke nødvendigvis var favoritter på forhånd.

Vil tørre tårerne bort
- Med Egypten har vi set, hvor vigtigt det er med holdånd. De havde ingen store stjerner, men de viste, at gejsten kan bringe et hold langt. Det er også en af grundene til, at vi har gjort det så godt her, siger Chris Katongo til nyhedsbureauet AFP.

For kaptajnen er finalen en oplagt mulighed for at ære de landsholdsspillere, der døde den dag i 1993.

- Vi vil gøre det færdigt, som de startede, vi er her for at tørre de tårer bort, som er blevet grædt af den zambiske befolkning, siger Katango.

0 kommentarer
Vis kommentarer