Capello forsvarer Terry

Så er der ballade: Englands landstræner i kontroversielt forsvar for racisme-anklaget anfører

Ifølge Fabio Capello sidder bindet bedst på John Terrys arm. (Foto: AP)
Ifølge Fabio Capello sidder bindet bedst på John Terrys arm. (Foto: AP)

Der er lagt op til noget af et rivegilde i det engelske fodboldforbund, FA, i de kommende dage, hvor landstræner Fabio Capello nok lige skal have en lille samtale med cheferne.

Forleden meddelte FA, at John Tery mister sit anførerbind på landsholdet som følge af den meget omtalte racismesag, hvor han er anklaget for at kalde QPR's Anton Ferdinand en 'sort kusse'.

Ferdinand er ligeglad med John Terry

Men den beslutning var tilsyneladende ikke clearet med den italienske landstræner, der mildest talt ikke er enig i beslutningen, hvilket han afslørede uden nogle former for omsvøb overfor italienske RAI1.

- Jeg er fuldstændig uenig med forbundet i beslutningen omkring John Terry. Og det har meddelt bestyrelsformanden, lød det søndag, da Fabio Capello erklærede krig mod sin arbejdsgiver.

John Terrys boss forbløffet over fyring

- Jeg betragtede - og betragter stadig - Terry som Englands anfører. Jeg synes, at vi skulle vente til sagen er afsluttet, sagde han med henvisning til, at FA netop har begrundet beslutningen med, at retssagen først afgøres efter EM.

Så blev John Terry fyret

John Terry måtte vinke farvel til anførerbindet, da FA's bestyrelsesformand, David Bernstein, fredag morgen overbeviste sin bestyrelse om, at der skulle findes en ny anfører.

Det er anden gang, at Chelsea-profilen mister anførerhvervet inden en slutrunde.

John Terry først for retten efter EM

Forud for VM i Sydafrika var det affæren med holdkammeraten Wayne Bridges eks', der sendte Terry i skammekrogen. .