Fyr John Terry!

Den engelske landsholdsanfører kan spolere EM, advarer tidligere Premier League-spiller

John Terry er igen havnet i overskrifterne af de forkerte grunde. (Foto: Zuma Press)
John Terry er igen havnet i overskrifterne af de forkerte grunde. (Foto: Zuma Press)

Så skaber John Terry igen uro i den engelske landsholdslejr forud for en slutrunde.

Inden VM i 2010 var anføreren midtpunkt i en sag om utroskab, der omhandlede klubkammeraten Wayne Bridges eks-kæreste - og som endte med, at Bridge trak sig fra VM-truppen.

Se også: John Terry først for retten efter EM

Denne gang er det Terrys racisme-sag, hvor han er anklaget for at have kaldt Queens Park Rangers' Anton Ferdinand en 'sort kusse', der bringer sindene i kog.

Og hvis det står til den tidligere Blackburn-spiller Jason Roberts, som i dag kombinerer karrieren i Reading med et job som radiokommentator, så skal Fabio Capello strege sin anfører fra holdkortet til EM i Polen og Ukraine, fordi retssagen først finder sin afgørelse efter slutrunden.

Se også: Chelsea syltet ind i ny racismesag

- Jeg har set, at Terrys sag er udsat. På den baggrund mener jeg ikke, at Englands anfører skal med til EM, twitter Roberts, som er lodret uenig i Capellos udtalelser om, at Terry er uskyldig, indtil han er dømt.

- Det er ikke altid tilfældet, at man er uskyldig, indtil man er dømt. Det fandt Rio ud af, skriver Jason Roberts med henvisning til Rio Ferdinands dopingsag, hvor han røg ud af landsholdsvarmen, mens sagen fortsat blev behandlet.

Se også: John Terry: Jeg bliver i Chelsea for evigt

- Og endnu vigtigere, så kan omkædningsrummet blive et giftigt sted under EM, tro mig, vurderer Roberts, der tvivler på, at John Terrys mange farvede landsholdskolleger har tilgivet kaptajnen.

I weekenden stod Terry overfor Anton Ferdiandn i FA Cup'en, og i weekenden kan han så se frem til mødet med storebror Rio Ferdinand, der næppe har de varmeste følelser for sin gamle landsholdsmakker.

0 kommentarer
Vis kommentarer