TV: Afdød legendes sidste TV-optræden

Få timer inden sit tragiske selvmord var Gary Speed inde som ekspert i BBCs studier. Se hans kommentarer til Premier League-begivenhederne øverst i artiklen

(Screendump fra youtube)
(Screendump fra youtube)

Det var en tilsyneladende afslappet Gary Speed i godt humør, der gæstede BBCs fodboldprogram Football Focus, få timer inden han på tragisk vis hængte sig selv.

Derfor kom det også som et chok for fodboldverdenen, at Speed havde nogle uoverskuelige problemer, som gjorde, at han ikke så nogen anden udvej end at tage sit eget liv.

I en blog på BBCs hjemmeside skrev værten på fodboldprogrammet, Dan Walker om hans oplevelse af Gary Speed i programmet:

- Der var absolut ingen tegn på problemer, eller nogen indikationer på, hvad der ville ske få timer senere.

I bloggen fremgår det endvidere, at Speed fortalte om fremtiden for Wales landshold, som han indtil sin død stod i spidsen for, ligesom han jokede og grinede med de to andre eksperter, Alan Shearer og Gary McAllister, der var i studiet på samme tidspunkt.

Mindre end 24 timer blev Speed fundet død i sit hjem i Cheshire. Og lige siden har det væltet ind med hilsner og kondolencer til Gary Speeds efterladte, mens folk der kendte ham, hyldede ham for hans humør og optræden som fodboldspiller og træner.

Se også: Schmeichel hylder død træner
Tømrer i chok: Gary Speed var en superfyr

Se Gary Speeds sidste optræden i tv øverst i artiklen.