Se Bendtners reaktion på volds-anklagen

Nicklas Bendtner vil ikke forholde sig til offers forklaring om, hvad der egentlig skete, da landsholdet festede efter sejren over Sverige

Nicklas Bendtner blev skiftet ud kort før tid efter at have scoret mod Finland i 2-1-sejren i Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner blev skiftet ud kort før tid efter at have scoret mod Finland i 2-1-sejren i Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)

Det er ikke kun på banen, Nicklas Bendtner kan bruge højre ben. Spørger man en 31-årig mand fra Amager, kan Bendtner også bruge højrebenet uden for banen.

For det, som ifølge Dansk Boldspil Union (DBU) ikke var nogen særlig sag, da spillerne fejrede 2-0-sejren over Sverige, kan Ekstra Bladet nu afsløre som en beskidt sag, hvor den danske landsholdsangriber sparkede hotelgæsten ned på Hotel Marienlyst.

Læs også:

DBU: Her endte spillerne i tumult

Landsholdet fejrede 2-0-sejren i hotellets bar, og gæsten har nu fortalt sin historie til Ekstra Bladet om, hvordan landsholdsspillerne larmede på hotelgangen om natten, vækkede gæsten og kom i karambolage med den hidsige gæst.

Ekstra Bladet forsøgte tirsdag aften efter landsholdets kamp mod Finland i Esbjerg at få Nicklas Bendtner til at forholde sig til hotelgæstens forklaring om episoden, men Bendtner selv var tavs.

Læs også:

Danske stjerner nævnt i voldsanmeldelse

- Det har jeg ingen kommentarer til, sagde den danske angriber smilende og gentagne gange.

Daniel Agger, der også var indblandet i episoden, var endnu mere tavs. Da Ekstra Bladet bad om en kommentar til fredagens episode, vendte den danske forsvarsspiller sig blot om og gik.

Læs hele historien i Ekstra Bladet onsdag - bl.a om, hvordan Jesper Jensen indgik en aftale om at forholde sig tavs, men alligevel følte sig provokeret til at stå frem.