TV: Spektakulært selvmål på De Gea

Den unge Manchester-målmand kunne intet stille op ved selvmål fra 25 meter

Hvad skal jeg stille op med den slags forsvarere? (Foto: All Over Press)
Hvad skal jeg stille op med den slags forsvarere? (Foto: All Over Press)

Den nye United-keeper David de Gea fik forleden en pause fra presset i Manchester, hvor han har været hårdt kritiseret for nogle fejl i sine første kampe.

Men heller ikke på det spanske U21-landshold går alt, som den 20-årige kunne have ønsket.

Da den spanske forsvarsspiller Inigo Martinez scorede selvmål fra 25 meter, var der dog ikke noget, David de Gea kunne gøre ved det. Han kunne bare se bolden flyve i en bue hen oiver ham og ind i målet, da han var kommet ud på kanten af feltet for at tage sig af en lang fremlægning.

Det spanske U21-landshold vandt kampen 7-2.