Landstræner: Homoseksualitet er beskidt

Det nigerianske kvindelandsholds landstræner har bragt sig selv i fokus inden VM for kvinder begynder i Tyskland

Den nigerianske landstræner har bragt sig selv i fokus (Foto: AP)
Den nigerianske landstræner har bragt sig selv i fokus (Foto: AP)

Eucharia Uche er landstræner for Nigerias kvindelandshold i fodbold, der i disse forbereder sig til VM-slutrunden i Tyskland. Få dage inden VM går i gang har landstræneren så sandelig fået gjort opmærksom på sig selv i et interview med den tyske avis Bild.

Hun kan ikke acceptere homoseksualitet, og melder klart ud.

- Homoseksualitet er en beskidt ting. Spirituelt og moralsk er det meget, meget forkert. Vi har brug for en guddommelig indgriben til at kontrollere det og bekæmpe det, siger Nigerias landstræner Eucharia Uche til Bild.

Uche har derfor hyret en protestantisk præst, der skal sørge for, at spillerne ikke får "forkerte tanker".

En tidligere ansat i det nigerianske fodboldforbund bekræfter, at der, også før Uches indtræden som landstræner, er blevet smidt en spiller af holdet, fordi hun angiveligt var lesbisk.

Det er vel unødvendigt at sige, at Uche ikke tror, at nogen på hendes hold er lesbiske.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere