Den hollandske fodboldlegende Frank Rijkaard har takket ja tak til en stilling som træner for det saudiarabiske landshold og en hyre på 57 millioner kroner i løbet af de tre år, kontrakten varer.
Det skriver bold.dk. Siden januar har oliestaten været uden landstræner, men det er altså ændret nu, da Frank Rijkaard torsdag forventes at skrive under på kontrakten.
Den tidligere Ajax- og AC Milan-spiller har i sin trænerkarriere tidligere stået i spidsen for det hollandske landshold, FC Barcelona og Sparta Rotterdam.
Senest stod han i spidsen for tyrkiske Galatasaray, hvor han sidste år blev fyret efter utilfredsstillende resultater.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.