På en scoring af Fulham-profilen Clint Dempsey efter 77 minutter sikrede USA sig en smal sejr over Panama i den ene Gold Cup-semifinale onsdag aften.
Dermed er værterne klar til finalen om det nordamerikanske mesterskab for fjerde gang i træk.
Brøndbys forsvarsprofil Clarence Goodson spillede hele kampen i det amerikanske midterforsvar, men der var lokalt mere opmærksomhed om Freddy Adu, der gjorde comeback i nationaltrøjen og tilmed var med i sejrsmålet. Adu sendte bolden på tværs til Landon Donovan, der fandt Dempsey.
USA møder Mexico i finalen. På scoringer af Javier Hernández og Aldo di Nigris vandt mexicanerne 2-0 efter forlænget spilletid over Honduras.
United-stjernen Hernández er i øvrigt suveræn topscorer foreløbig i turneringen med hele syv mål.
Kampen spilles lørdag aften i Pasadena.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.