SKØRPING (ekstrabladet.dk): Nicki Bille har forud for EM-slutrunden for U21-landshold for første gang trænet med Christian Eriksen, og Villarreal-angriberen har svært ved at skjule sin begejstring. Ikke at han prøver.
- Nu har jeg set ham spille og trænet med ham, og han må være en af de bedste spillere, jeg kommer til at spille sammen med i min karriere, siger Bille til ekstrabladet.dk.
- Der er så høj kvalitet i det, han laver, og vi har allerede fået en god snak og nogle gode træninger, hvor vi har udviklet en forståelse for hinanden, så jeg er meget oprimistisk omkring samarbejdet. Han tænker så hurtigt, at han hele tiden 1-2 afleveringer foran alle andre, roser skarpskytten.
Bille ser frem til lørdagens åbningskamp, hvor det kan blive afgørende for den danske succes vedf slutrunden, at samarbejdet kommer til at fungere:
- Schweiz kan blive en finale. Det er en kamp, vi I hvert fald ikke må tabe, hvis vi skal videre fra gruppen, siger Nicki Bille.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.