Misundelse er en grim ting.
Så lad os sige tillykke til nordmændene.
Det norske landshold konsoliderede tirsdag aften med en 1-0-sejr i en venskabskamp mod Litauen den 11. plads, som de indtager på den verdensrangliste, der blev offentliggjort den 18. maj.
Det betyder, at Norge seedes blandt de ni bedste europæiske nationer, som undgår hinanden, når der 30. juli trækkes lod til kvalifikationspuljerne til VM i Brasilien i 2014.
Norge er ottende bedste europæiske nation på ranglisten og er så langt foran den 10. bedste europæiske nation, Serbien, at topseedningen er i hus. Og dermed slipper nordmændene for at skulle kæmpe med hold som Spanien, Holland, Tyskland og England om en plads ved VM.
Sig din mening på Facebook HER
Nordmændene spillede en sløj kamp mod Litauen, men Blackburns Morten Gamst reddede VM-seedningen, da han satte det vigtige sejrsmål i kassen i det 82. minut.
- Så vidt jeg ved er det nu umuligt at fratage os topseedningen. Det siger sig selv, at det er fint at slippe for alle kanonerne. Dette var en utrolig vigtig sejr, næsten lige så vigtig som en sejr i kvalifikationen, siger landstræner Egil Drillo Olsen til VG.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.