SKØRPING (ekstrabladet.dk): 100 skolebørn var onsdag mødt op for at kigge på træningen dagen efter U21-landsholdets 4-0-sejr i en træningskamp mod Tyrkiet.
Og de autografhungrende unge mennesker kunne se Ajax-backen Nicolai Boilesen udgå med is på anklen, da han vred om i en nærkamp med FCN's Matti Lund.
Bille: Boilesen har mærker på ballerne
Boilesen mener dog ikke selv, at det er noget alvorligt, og DBU betoner da også, at man ikke forventer, at skaden forhindrer den unge back i at spille med i lørdagens EM-åbningskamp mod Schweiz.
Brøndbys Mike Jensen stod over dagens træning for at skåne en ankel, der fik et slag i tirsdagens træningskamp, mens Lyngbys Anders 'AC' Christiansen var igennem en test hos lægestaben.
AC er indkaldt som afløser for den skadede FCK'er Søren Frederiksen, og han forventes trods den fiberskade, han pådrog sig i Superliga-afslutningen mod OB, at blive indlemmet i truppen til EM.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.