Fabio Capello skabte ikke mange fans hjemme i England under VM, hvor Wayne Rooney og Co. skuffede gevaldigt.
Men selvom englænderne måtte rejse hjem efter en 1-4 lussing mod Tyskland i ottendedelsfinalen, fik italieneren lov til at beholde jobbbet som landstræner.
Nu har Capello dog igen bragt sig på kollissionskurs med cheferne i det engelske fodboldforbund, fordi han har offentligjort de karakterer, han har givet de engelske landsholdsspillere under VM.
Oprindeligt havde Fabio Capello indvilliget i ikke at offentliggøre sine karakterer under VM, men selv om slutrunden er forbi, havde FA-cheferne foretrukket, at karaktererne forblev til intern brug.
På capelloindex.com har landstræneren givet karakterer til samtlige engelske VM-spillere og det er ikke imponerende, hvad de scorer på Capellos skala.
Værst er ikke overraskende Robert Green, der kun fik en kamp efter sit drop i åbningskampen mod USA.
West Ham-keeperen scorer beskedne 51.67 ud af 100, mens Tottenhams Jermain Defoe er bedste englænder med scoren 62.47.
Se alle Fabio Capellos karakterer her