Bliv hos mig, Zlatan

Olof Mellberg skal overtale vennen Zlatan Ibrahimovic til at blive på det svenske landshold

Olof Mellberg håber, at Zlatan Ibrahimovic bliver på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
Olof Mellberg håber, at Zlatan Ibrahimovic bliver på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Da Sverige onsdag aften tabte 0-1 til Italien i en venskabskamp, glimrede Zlatan Ibrahimovic ved sit fravær.

En skade holdt Barcelona-stjernen ude, men måske skal den nye landstræner, Erik Hamrén vænne sig til en startopstilling uden Ibrahimovic, der har luftet tanken om at droppe landsholdet.

Men nu allierer den tidligere AaB-træner sig med Zlatans ven og landsholdskollega Olof Mellberg i forsøget på at holde på superstjernen.

- Jeg ville helst have, at han var her. Både af egoistiske grunde, men også for landsholdets skyld. Det er klart, at jeg vil tale med ham. Jeg ønsker, at han fortsat skal være med. Men i sidste ende,er det hans egen beslutning siger Mellberg til Expressen.

Hamrén planlægger også at rejse til Barcelona, hvor han vil gøre endnu et forsøg på at overbevise angriberen.

- Ja, det gør jeg. Det har Zlatan og jeg talt om, forklarer landstræneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere