Tyskland mindede Enke med uafgjort

Tyskland og Elfenbenskysten spillede 2-2 i en følelsesladet kamp, hvor den afdøde målmand Robert Enke blev mindet

Flere spillere og tilskuere havde svært ved at skjule følelserne, da Tyskland spillede 2-2 i i en venskabskamp mod Elfenbenskysten, den første kamp siden målmand Robert Enkes selvmord.

Lukas Podolski scorede begge mål for de tyske værter og markerede Enkes minde med at pege mod himlen. Han scorede på straffe efter 11 minutter, men måtte se Eboue udligne efter 57 minutter, da tyskernes målmand, Neuer, sparkede bolden direkte hen i på Arsenal-spilleren, hvorefter bolden røg i mål.

Doumbia scorede et flot mål efter 83 minutter, men Podolski udlignede i overtiden.

Før kampen markerede de to hold Enkes død ved en rørende seance, hvor tyskernes anfører, Michael Ballack, lagde en målmandstrøje med Enkes navn på tyskernes bænk. Derefter var der et minuts stilhed, fulgt af highlights fra Enkes karriere, der blev vist på storskærm, mens sangen 'You'll never walk alone' blev spillet i højtalerne.

Enke, der spillede i Hannover 96 sammen Leon Andreasen, har i en årrække døjet med svære depressioner og angstanfald, har hans efterladte hustru og målmandens psykolog siden fortalt.

Spillerne offentliggjorde inden kampen et afskedsbrev til deres tidligere holdkammerat.

1 af 2 Enkes trøje var med på bænken. (Foto: AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere