Chelsea-stjerne gad ikke venskabskamp

Michael Essien og flere holdkammerater skal stå skoleret, efter at de nægtede at rejse til venskabskamp

Michael Essien gad ikke spille venskabskamp mod Angola. (Foto: AP)
Michael Essien gad ikke spille venskabskamp mod Angola. (Foto: AP)

Der burde være fred og fordragelighed i det ghanesiske fodboldforbund efter at 'The Black Stars' har kvalificeret sig til VM-slutrunden i Sydafrika.

I stedet står forbundet med en kedelig sag om 'mytteri' efter at holdets absolutte stjerne, Chelseas Michael Essien, sammen med Inters Sulley Muntari og Gyan Asamoah fra franske Rennes pure har nægtet at deltage i onsdagens venskabskamp i Angola.

Da resten af truppen mandag fløj til Luanda, glimrede trioen ved deres fraværd og besvarede ikke deres mobiltelefoner.

I stedet fløj Essien og de to øvrige 'mytterister' tirsdag tilbage til Europa, og dermed kan de se frem til en streng straf.

- Desværre rejste de tre spillere ikke til Angola med resten af holdet. De blev væk uden at cheftræneren, Milovan Rajevac, havde givet sin tilladelse. Forbundet ser på denne handling med stor bekymring og vil undersøge sagen nærmere, inden man beslutter sig for, hvordan man vil reagere, lyder det i en pressemeddelelse.

Dermed er der lagt op til magtkamp mellem stjernerne og forbundet. Ikke just den bedste forberedelse til en slutrunde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere