Tomasson skadet og ude af holdet

Skadesafbuddene vælter ind over landsholdet i disse dage. Nu er anfører Jon Dahl Tomasson også blevet skadet og meldes ude til venskabskampen mod Sydkorea

Så var det Jon Dahl Tomassons tur til at skrive sig på skadeslisten (Foto: Lars Poulsen)
Så var det Jon Dahl Tomassons tur til at skrive sig på skadeslisten (Foto: Lars Poulsen)

Landstræner Morten Olsen modtog onsdag aften endnu et afbud forud for venskabskampen mod Sydkorea på lørdag.

Anførereren på det danske fodboldlandshold, Jon Dahl Tomasson, er blevet skadet og ude af betragtning til kampen, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU).

Tomasson var i forvejen plaget af en tidligere muskelskade i låret, og den er brudt op igen. Men angriberen fra Feyenoord forventes at blive klar til venskabskampen mod USA på onsdag.

Brøndbys frontløber Martin Bernburg er udtaget som gardering til begge kampe.

Det danske landshold er langt fra i stærkeste opstilling, efter at Dennis Rommedahl, Daniel Agger, Søren Larsen, Nicklas Bendtner, Leon Andreasen og Michael Jakobsen også er ude med skader.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere