Jessen jubler: Et kæmpe skulderklap

Udtagelsen til landsholdet kommmer som en overraskelse for FCM-backen Leon Jessen

Leon Jessen havde ikke forventet at blive udtaget til landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
Leon Jessen havde ikke forventet at blive udtaget til landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Morten Olsen leverede lidt af en overraskelse, da han tirsdag indkaldte FC Midtjyllands Leon Jessen som afløser for skadede Michael Jakobsen til de kommende landskampe mod Sydkorea og USA.

Landstræneren valgte nemlig at forbigå emner som Simon Poulsen, Chris Sørensen og Esbjergs formstærke Kevin Conboy, da han skulle udfylde hullet på venstre back, og Leon Jessen erkender da også, at udtagelsen kommer fuldstændig uventet.

- Ja, det var en kæmpe overraskelse at blive hevet til Helsingør. Jeg ser udtagelsen som et kæmpe skulderklap, og jeg kan lære en masse på landsholdet, siger Jessen til ekstrabladet.dk.

Og backen glæder sig over, at en svær sæsonstart med FCM nu er blevet vekslet til superliga-succes og en plads på nationalmandskabet.

- Vi fik en utrolig svært start på sæsonen, men vi har arbejdet benhårdt på at få spillet til at fungere, og udtagelsen til landsholdet er en stor bonus, siger den mulige landsholdsdebutant, der selv fremhæver sine offensive evner blandt sine største kvaliteter.

- Som back er jeg en type, der gerne vil frem af banen, forklarer Jessen, som tirsdag aften slutter sig til de nye holdkammerater på Hotel Marienlyst i Helsingør.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere