Kahlenberg: Glad for at være tilbage

Thomas Kahlenberg er tilbage i rødt og hvidt for første gang siden 1-0 sejren over Sverige i juni måned

Thomas Kahlenberg er tilbage i landsholdstrøjen - som han her forsøger at komme ud af efter sit sejrsmål mod Sverige. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Thomas Kahlenberg er tilbage i landsholdstrøjen - som han her forsøger at komme ud af efter sit sejrsmål mod Sverige. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

HELSINGØR (ekstrabladet.dk): Det er efterhånden et lille halvt år siden, at Thomas Kahlenberg sidts var i aktion på nationalmandskabet i fodbold.

Dengang blev 'Kalle' matchvinder i 1-0 sejren over Sverige, men siden har et træthedsbrud i hoften holdt ham ude både i hans nye klub, Wolfsburg, og på landsholdet.

Men efter 69 minutters spilletid - fordelt over to kampe - for tyskerne er Kahlenberg klar til at gøre comeback, når Morten Olsens udvalgte lørdag tester VM-formen mod Sydkorea i Esbjerg.

- Alt taget i betragtning føler jeg i virkelig god fysisk form. Jeg er selvfølgelig et stykke fra at være i perfekt kamptræning, men jeg er glad for at være tilbage, siger han til ekstrabladet.dk.

- De seneste to-tre måneder har genoptræningen forløbet, som jeg havde regnet med og jeg har trænet for fuld kraft i 10-12 dage. Jeg kan mærke fremgang hver eneste dag, fortæller Kahlenberg, der ligner en alvorlig trussel mod Martin Jørgensens plads i startopstillingen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere