Skadet Torres misser landskampe

Fernando Torres står over, når Spanien tester VM-formen mod Argentina og Østrig

Fernando Torres misser Spaniens kommende landskampe. (Foto: AP)
Fernando Torres misser Spaniens kommende landskampe. (Foto: AP)

Den spanske landstræner Vicente Del Bosque mangler ikke alternativer til offensiven.

Og når europamestrene lørdag og onsdag tester formen mod Argentina og Østrig, får han rig lejlighed til at teste et par af sine marginalspillere.

Her er del Bosque nemlig tvunget til at se bort fra Liverpool-stjernen Fernando Torres, der døjer med brok.

Det giver chancen til Sevillas Jesus Navas, der tidligere har misset flere chancer for at gøre indtryk på landstræneren, fordi han lider af angstanfald i forbindelse med længere rejser

- Den seneste træner (Luis Aragones - red.) overvejede at bruge ham, men var forhindret på grund af de personlige omstændigheder, siger Del Bosque, som dog mener at have fundet en løsning på problemet.

Dermed får Navas mulighed for at brillere, når det spanske fodboldforbund fejrer 100 års-jubilæum mod Diego Maradonas Argentina.

Den spanske trup:
Målmænd: Iker Casillas (Real Madrid), Pepe Reina (Liverpool), Diego Lopez (Villarreal).

Forsvar: Sergio Ramos (Real Madrid), Alvaro Arbeloa (Real Madrid), Andoni Iraola (Athletic Bilbao), Joan Capdevila (Villarreal), Carlos Marchena (Valencia), Raul Albiol (Real Madrid), Gerard Pique (Barcelona), Carles Puyol (Barcelona).

Midtbane: Xabi Alonso (Real Madrid), Sergio Busquets (Barcelona), Cesc Fabregas (Arsenal), Andres Iniesta (Barcelona), Xavi (Barcelona).

Angreb: David Silva (Valencia), Pablo Hernandez (Valencia), Daniel Guiza (Fenerbahce), Alvaro Negredo (Sevilla), David Villa (Valencia), Juan Mata (Valencia), Jesus Navas (Sevilla).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere