Nicklas P. vil snuppe Nicklas B.'s plads

Nicklas Pedersen har fået gang i målscoringen i sin belgiske klub, og nu vil han have det samme for Danmark

Nicklas P. håber at kunne snuppe Nicklas B.'s plads i angrebet (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas P. håber at kunne snuppe Nicklas B.'s plads i angrebet (Foto: Lars Poulsen)

På landsholdet har Nicklas Pedersen hidtil haft rollen som et teknisk dygtigt, men noget ufarligt alternativ til Nicklas Bendtner, men før mødet med Makedonien onsdag aften er den situation på flere måder ændret.

For det første er Bendtner ikke med, fordi han er skadet, og det efterlader en fri plads som spydspids, eller "nier" som det hedder i landsholdsjargon.

Og for det andet er Pedersen efter foreløbig 10 scoringer for sin belgiske klub Mechelen nu for alvor begyndt at markere sig på måltavlerne.

Læs også:

Se også: Her er Olsens kanin

- Det er gået rigtig godt som nier dernede, og det har givet meget tro på, at jeg er god på den position, siger Nicklas Pedersen, der tidligere i karrieren har optrådt meget som hængende angriber bag spydspidsen.

- Morten Olsen ser mig som nier. I den position har man ryggen mere til mål og skal sørge for at holde fast i bolden og gang i spillet. Begge positioner passer mig egentlig fint, siger Nicklas Pedersen.

Da Nicklas Bendtner efter VM i Sydafrika for to et halvt år siden også var løbet ind i en skade, fik Pedersen chancen på toppen for landsholdet i fire kampe i efteråret 2010.

Læs også:

Se også: Tilfreds Agger har lagt skaderne bag sig

Det kom der ingen mål ud af, men succesen i Belgien har givet ham tro på, at han kan lave om på det, og at han kan overbevise Morten Olsen om, at det skal være ham og ikke Andreas Cornelius, der skal spille mod makedonerne.

- Siden dengang i 2010 har jeg fået mere rutine i den position. Jeg spillede ikke nier i min klub dengang, så jeg er bedre rustet til at udfylde rollen nu.

- Hver gang man er med landsholdet, er det en chance for at vise, hvad man kan. Og når Bendtner ikke er med, er chancen jo bare større for os andre, lyder det fra Nicklas Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere