Nyt slag: Torres vraget af landstræneren

Nu ser Vicente del Bosque også bort fra den uskarpe Chelsea-angriber

Nedturen har nærmest ingen ende (Foto: AP)
Nedturen har nærmest ingen ende (Foto: AP)

Fernando Torres karriere er kun gået en vej siden skiftet til Chelsea. Og det er nedad. Den spanske angriber har haft gigantiske problemer med at ramme målet og lave mål, og ryger konstant ind og ud af Chelsea-mandskabet.

Nu er der endnu mere dårligt nyt for den uskarpe angriber, for når de spanske Europa og Verdensmestre spiller venskabskamp mod Venezuela på onsdag i næste uge, så bliver det uden Fernando Torres på banen.

Se også: Torres skal kæmpe for landsholdsplads

Han er slet og ret blevet vraget af landstræner Vicente del Bosque til kampen mod sydamerikanerne.

Sammen med Barcelonas Pedro er Torres' de mest prominente navne, som ikke har fundet plads i truppen hos Spanien. Landstræneren understregede dog, at man ikke skal lægge alverden i Torres' udeladelse.

- Torres er ikke i god form, og vi mente, at i dette tilfælde var det bedre, hvis han ikke kom med. Men det betyder ingenting. Dette er ikke en endelig hold-udtagelse til Europamesterskaberne, forlød det således fra Del Bosque.

Nani scorede et fantastisk mål. Rooney scorede også. (Foto: AP) Premier League - 19. sep. 2011 - kl. 10:18 TV: Se Torres' ufattelige afbrænder

Men det er i hvert fald lidt af et vink med en vognstang til Torres om, at han skal se at få karrieren på skinner igen, hvis han vil med til sommerens slutrunde i Polen/Ukraine

'El Niño' har ellers været en fast bestanddel af landsholdet siden 2004, og stod for den afgørende scoring i 2008, da Spanien vandt Europamesterskabet over Tyskland.

Torres har dog ikke scoret et mål af betydning for landsholdet siden september 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer