Boilesen ude i seks uger - misser EM-kampe

Nicolai Boilesen har fået dommen - en fibersprængning holder ham ude i seks uger

Da Ajax søndag mødte PSV, blev Nicolai Boilesen båret fra banen. (Foto: Stanley Gontha)
Da Ajax søndag mødte PSV, blev Nicolai Boilesen båret fra banen. (Foto: Stanley Gontha)

Det, der ligner det danske landsholds fremtid på venstre back, Nicolai Boilesen, har fået lægernes dom - den fibersprængning han fik i weekenden mod PSV Eindhoven holder ham ude i seks uger.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men skal jeg være ærlig, så er det ikke landsholdet, jeg tænker mest på, siger Nicolai Boilesen til ekstrabladet.dk

Læs også: Agger har brækket to ribbben

- Vi har rigtig mange spændende kampe på vej i Ajax i ligaen, men også i Champions League. Det er ikke fedt at misse dem, lyder det fra Ajax-spilleren.

Dommen på de seks uger betyder, at han ikke kommer med i de vigtige landskampe mod Cypern og Portugal, hvor Danmark skal forsøge at kvalificere til sig sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine. Og det kommer netop, som han så småt var ved at etablere sig på holdet.

Læs også: Boilesen: Det er ikke særlig fedt

- Det er som sagt rigtig ærgerligt, men jeg er sikker på, at landsholdet nok skal klare kvalificere sig til EM, siger Boilesen optimistisk.

- Jeg prøver at forholde mig positivt til tingene. Jeg kunne have været ude i længere tid, så nu koncentrerer jeg mig om at komme stærkere ud på den anden side, understreger Nicolai Boilesen.

Dermed har Morten Olsen for alvor fået noget at tænke over inden de to vigtige kampe. Også Daniel Agger er ude af de to opgør, efter han i Liverpools nederlag til Tottenham brækkede to ribben.

1 af 2 Nicolai Boilesen må minimum vente til slutningen af oktober, før han igen kan trække i Ajax-trøjen. (Foto: AP/Bas Czerwinski)
2 af 2 Da Ajax søndag mødte PSV, blev Nicolai Boilesen båret fra banen. (Foto: Stanley Gontha)
0 kommentarer
Vis kommentarer