TV: Landsholdet erkender pres: Vi SKAL vinde

Knald eller fald! Så enkelt kan det siges, og de danske landsholdsspillere er helt indstillede på, at kun en sejr over Norge tæller

Et nederlag mod vores 'venner' fra Norge vil betyde et farvel til drømmen om deltagelse i sommerens EM-slutrunde.

Så klart kan meldingerne fra landsholdslejren tolkes.

- Jeg tror på, at vi skal hente maximumpoint i de tre sidste kampe ( i EM-kvalifikationen, red.). Så vi skal have tre point, slår Morten Olsen fast.

LÆS OGSÅ: Danmark har mindreværdskompleks

Danmark har altså tre kampe tilbage i kvalifikationen, hvor de ud over Norge skal møde Cypern og Portugal, mens Norge møder Cypern i deres sidste kamp. En kamp, der givetvis giver nordmændene tre point, og Danmark er derfor presset til også at hente et resultat på hjemmebane mod Portugal.

Det er altså en decideret skæbnekamp, som et fyldt nationalstadion bliver vidne til tirsdag aften.

Se reportage fra landsholdslejren - hvor William Kvist og Dennis Rommedahl også giver deres syn på kampen - i indslaget over artiklen!