Chicharito og co. knuste USA

Mexico vandt målrig finale i Gold Cup foran 93.000 tilskuere i Californien

Det mexicanske hold fejrer sejren i Gold Cup. (Foto: AP)
Det mexicanske hold fejrer sejren i Gold Cup. (Foto: AP)

Mexico vandt den efterhånden traditionsrige Gold Cup for caribiske og mellem- og nordamerikanske landshold, da Javier Hernandez og co. i finalen på Rose Bowl i Pasadena i Californien slog USA med 4-2 foran mere end 93.000 tilskuere.

Pablo Barrera scorede to gange for Mexico, der også fik Andres Guardado og Giovani Dos Santos på måltavlen, mens Michael Bradley og Landon Donovan scorede for USA, der midt i første halvleg førte med 2-0.

Men mexicanerne fik hurtigt reduceret, og allerede kort efter pausen var de også foran, før Giovani Dos Santos afgjorde kampen med et kvarter igen til stor jubel for størstedelen af tilskuerne på Rose Bowl, hvor de amerikanske tilskuere var i mindretal.

Det var niende gang siden begyndelsen i 1961, at Mexico strøg til tops, mens USA er noteret for fire sejre og nu fem andenpladser. Panama og Honduras vandt bronze.

Manchester United-angriberen Javier 'Chicharito' Hernandez blev turneringens topscorer med syv mål og blev samtidig kåret til turneringens bedste spiller.

1 af 5 Manchester United-angriberen Javier Hernandez blev kåret til turneringens bedste spiller. (Foto: AP)
2 af 5 Mexicos Giovani Dos Santos dribler udenom USA's målmand Tim Howard og scorer til 4-2. (Foto: AP)
3 af 5 Amerikanske tilskuere før kampen. (Foto: AP)
4 af 5 Mexicanske fans før finalen. (Foto: AP)
5 af 5 Det mexicanske hold fejrer sejren i Gold Cup. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere