Hamrén nægtede at lyve om Zlatan

Erik Hamréns første pressemøde som svensk landstræner blev et helvede, fordi han nægtede at lyve om Zlatan Ibrahimovic planer for fremtiden

Zlatan gjorde Hamréns første pressemøde til 'et helvede' (Foto: Lars Poulsen)
Zlatan gjorde Hamréns første pressemøde til 'et helvede' (Foto: Lars Poulsen)

Erik Hamréns første pressemøde som svensk landstræner skulle have været hyggeligt og afslappet. Men hans melding, om at Zlatan Ibrahimovic overvejer at stoppe på landsholdet, ødelagde hyggen.

- Mit første pressemøde gik ikke, som jeg havde ønsket. Det blev et helvede, siger Erik Hamrén, der ellers var iklædt festtøjet, da pressemødet fandt mandag aften i forbindelse med den svenske fodboldgalla.

På pressemødet udtog han sin første trup, og han kunne have valgt at sige, at Ibrahimovic ikke var med på grund af en skade. Men Hamrén nægtede at lyve.

- For mig handler det om at være ærlig, siger han til Expressen.

- Hvis jeg som det første skulle have udlagt et røgslår, hvordan skulle I så kunne tro på mig i fremtiden, spørger den tidligere AaB-træner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere