Laudrup mod Beckham

Brian Laudrup er udtaget til et verdenshold, der skal møde Los Angeles Galaxy i Auckland i New Zealand

Brian Laudrup holder formen ved lige med oldboysfodbold. Nu skal han op mod David Beckham. (Foto: Andreas Szlavik)
Brian Laudrup holder formen ved lige med oldboysfodbold. Nu skal han op mod David Beckham. (Foto: Andreas Szlavik)

Navnet er Oceanien All Stars, men i praksis er der tale om et verdenshold, der i næste måned løber på banen i en opvisningskamp mod Los Angeles Galaxy i Auckland i New Zealand.

Med på verdensholdet er den danske eks-landsholdsspiller Brian Laudrup, der dermed får muligheden for at stå over for fodboldikonet David Beckham. Det afslører flere newzealandske medier.

De to prominente fodboldspillere er dog langt de eneste stjerner, der tørner ud på Mt. Smart Stadium. Med hos Oceanien All Stars er også franske Christian Karembeu og australske Mark Bosnich. Her ud over forhandler man med Eric Cantona og Clarence Seedorf.

Arrangørerne har fået ind til tirsdag at skaffe aftaler med fodboldkoryfæerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere