Krohn-Dehli håber på flere chancer

Michael Krohn-Dehli håber, at hans præstationer for Brøndby vil bane vej for flere kampe i landsholdstrøjen

Michael Krohn-Dehli havde ingen stor aften i Brøndby. (Foto: Jens Dige)
Michael Krohn-Dehli havde ingen stor aften i Brøndby. (Foto: Jens Dige)

BRØNDBY (ekstrabladet.dk): Der var store forventninger til Michael Krohn-Dehli før landskampen mod Wales.

Den klejne tekniker har i efteråret imponeret alt og alle med sit spil for Brøndby, men på trods af, at landskampen blev spillet i hjemlige omgivelser på Vestegnen, så bød Krohn-Dehlis første kamp i startopstillingen ikke på nogen mindeværdig præstation.

- Jeg kan ikke selv vurdere, hvordan det gik. Vejen til landsholdet starter på klubholdet. Hvis jeg kan holde mit niveau der, så åbner det døren til landsholdet, siger Krohn-Dehli til ekstrabladet.dk.

- Det var ikke min bedste kamp, men jeg synes, at det gik rimeligt, og jeg faldt i hvert fald ikke igennem. Jeg havde et skud, der gik forbi, og samarbejdet med Thomas Rasmussen fungerede fint, vurderer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere