Behersket optimisme i Argentina

Hjemlandets aviser glæder sig over sejren til Maradona og co. uden dog at svømme over i overdreven begejstring

Carlos Tevez gjorde en forskel, mener man i Argentina, men ellers var der ikke den store oplevelse. (Foto: Getty Images)
Carlos Tevez gjorde en forskel, mener man i Argentina, men ellers var der ikke den store oplevelse. (Foto: Getty Images)

1-0 over Skotland er ikke nok til at få de argentinske aviser helt op at ringe, men der er glæde over, at Maradonas debut som landstræner endte med sejr.

Netmediet goal.com's latinamerikanske udgave skriver:

- Der er ting, som skal rettes, men det var mere end tilfredsstillende, at det blev en sejr i Diegos debutkamp. Nu kan der komme kontinuitet i arbejdet omkring landsholdet.

Avisen Olé skriver:

- En ny æra er begyndt, uden at solen skinner på holdet, men trods alt med en sejr på udebane.

Avisen El Clarín er heller ikke vildt imponeret:

- Uden at ramme Maradonas højder, fik landsholdet en sejr i hans første kamp.

- Hvad Diegos hold lavede? Intet eller lidt. Nogle forsøgte at løfte sig, og der var interessante momenter med Tevez, men de sparkende skotter kom i vejen for meget.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere