Jubler efter sejren over Danmark

Landstræner John Toshack hjem til Wales med masser af tro på fremtiden efter sejren over Danmark i aftes

Det var det yngste landshold Wales havde stillet med, men det var ikke til at se i aftenens landskamp mod Danmark. Waliserne vandt 1-0 på veteranen Craig Bellamys træffer i anden halvleg.

Til stor begejstring for landstræner John Toshack.

- De gjorde det fantastisk, selvom der ikke var ret megen erfaring omkring dem. Vi kom her uden nogle af nøglespillerne, så det var meget tilfredsstillende at se, hvordan holdet spillede, erklærede Toshack til britiske medier efter kampen.

- Vi kan kun være tilfredse med resultatet. De unge gutter vokser hurtigt og vi fortjener den her sejr.

Med en gennemsnitsalder på 21 år og ni måneder var der visse walisiske bekymringer før mødet med Danmark, der fortsat er ubesejret i VM-kvalifikationen. Det skulle vise sig ubegrundet. I stedet leverede flere af de unge spillere meget opløftende takter.

På forhånd var der mest fokus på den 17-årige debutant Aaron Ramsey. Ikke siden Ryan Giggs debuterede for 17 år siden har waliserne haft så store forventninger til et ungt talent. Han slap pænt fra kampen, men var ikke blandt walisernes mest iøjnefaldende.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere