Hooligans med dårligt syn

Tysk politi har allerede anholdt de første syv engelske fans forud for aftenens landskamp - to af dem som en konsekvens af mangel på briller og kondition

Billedet her stammer fra en øvelse i hooligans-håndtering hos tysk politi. Noget tyder på, at de har fat i princippet. (Foto: AP)
Billedet her stammer fra en øvelse i hooligans-håndtering hos tysk politi. Noget tyder på, at de har fat i princippet. (Foto: AP)

Man skulle egentlig tro, at rutinerede hooligans havde oparbejdet en vis evne til at skelne civilklædt politi fra andre fodboldfans.

Sådan forholdt det sig ikke for to englændere, der netop er blevet arresteret i Berlin op til fodboldlandskampen mellem Tyskland og England.

De var en del af en større gruppe, der antog et par civilklædte politibetjente for at være tyske fodboldfans, og som følge deraf kastede flasker efter dem.

Da betjentene trak i uniformsvestene stak gruppen af fra Alexanderplatz, hvor flaskekastene fandt sted, men to af dem var altså så langsomme, at de blev fanget.

Ud over de to er yderligere fem blevet arresteret. Berlins politi forventer, at op mod 8000 englændere dukker op i byen i forbindelse med kampen, og det er der så sat 1500 betjente af til.

Det tyske politi har planmæssigt samarbejdet med det britiske, hvilket har indentificeret 140 potentielle hooligans fra England og 17 tyske. Ni englændere fik ovenikøbet slet ikke lov at rejse ud af landet til kampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere