Jeg tilgiver aldrig Maradona

Diego Maradona er tilbage på den store fodboldscene, men ikke alle i Skotland tager imod den nye argentinske landstræner med åbne arme

Terry Butcher står i morgen aften over for Diego Maradona igen. Englænderen har endnu ikke tilgivet den lille argentiner for det kontroversielle mål ved VM i 1986.
Terry Butcher står i morgen aften over for Diego Maradona igen. Englænderen har endnu ikke tilgivet den lille argentiner for det kontroversielle mål ved VM i 1986.

Den tidligere engelske landsholdsforsvarer Terry Butcher ser ikke frem til at trykke hånd med Diego Maradona, når det onsdag gælder argentinerens landstrænerdebut mod Skotland på Hampden Park i Glasgow.

Butcher, der er assistenttræner på det skotske landshold, har således endnu ikke tilgivet 'Guds Hånd' fra VM i 1986. Et af verdenshistoriens mest omtalte og kontroversielle mål, der i Mexico var medvirkende til en argentinsk 2-1 sejr over England.

- Jeg tilgiver ham aldrig. Det er ikke rart, at tabe en VM-kvartfinale på den måde, forklarer Butcher til Sky Sport.

- Det er ikke sådan, at jeg tænker på det hver eneste dage. trist er jeg heller ikke, jeg har ikke en lille Maradona-dukke, som jeg stikker nåle i, selvom, nu hvor jeg tænker over det, det måske var en idé. Måske skulle jeg få mig én, erklærer eks-landsholdsspilleren, der mest af alt er sur på Maradona, fordi argentineren end ikke efter kampen sagde sandheden om sin scoring.

- Da jeg ikke talte spansk, forsøgte jeg med fagter at spørge om han havde brugt hovedet eller hånden. Han rørte sit hoved, som et forsøg på at sige, at han ikke havde gjort noget forkert.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere