Danmark møder værter ved EM

Det danske kvindelandshold i fodbold møder værterne Finland samt Ukraine og Holland ved EM-slutrunden næste sommer

Merete Pedersen scorede det afgørende mål mod Ukraine, der sendte Danmark til EM. (Foto: Claus Bonnerup)
Merete Pedersen scorede det afgørende mål mod Ukraine, der sendte Danmark til EM. (Foto: Claus Bonnerup)

Danmarks kvindelandshold i fodbold slap for de regerende europamestre Tyskland, men skal i stedet op mod værterne Finland ved EM-slutrunden, som bliver afviklet fra den 23. august til den 10. september næste år. Det står klart efter tirsdagens lodtrækning i Helsinki.

Danmark havnede i gruppe A, hvor de to sidste hold er Holland og Ukraine. Sidstnævnte besejrede Danmark 1-0 i den sidste kvalifikationskamp på et mål af Merete Pedersen, hvilket sikrede EM-billetten.

Ved det seneste EM for tre år siden i England blev det danske landshold slået ud i det indledende gruppespil efter et nederlag i den sidste gruppekamp mod Finland.

EM-slutrunden er denne gang udvidet fra otte til 12 hold, som er placeret i tre puljer. Nummer et og to i hver pulje går videre til kvartfinalen sammen med de to bedste treere fra grupperne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere