Alsidighed redder Leon Andreasen

Hvis ikke Leon Andreasen kunne spille så mange forskellige pladser, var han ikke en del af landsholdet. Sådan lyder Morten Olsens dom over Fulham-spilleren

Leon Andreasen er stadig del af landsholdet, selvom det kniber med spilletid i Fulham. Det kan den tidligere AGF'er takke sin alsigheden for. (Foto: Lars Poulsen)
Leon Andreasen er stadig del af landsholdet, selvom det kniber med spilletid i Fulham. Det kan den tidligere AGF'er takke sin alsigheden for. (Foto: Lars Poulsen)

Det er blevet til langt mere bænktid end spilletid for Leon Andreasen i denne sæson hos Premier League-klubben Fulham.

Og hvis ikke den 25-årige østjyde havde været så alsidig, som tilfældet er, var han formentlig heller ikke inde i varmen hos landstræner Morten Olsen.

- Jeg tror, at Leon skal være meget glad for, at han er en af de der multifunktionelle fodboldspillere, som man med et fint ord kan sige, at han er.

- Han kan spille mange pladser, og hvis han ikke kunne det, så tror jeg ikke, at han var her, for han spiller ikke ret meget i dagligdagen, siger Morten Olsen, der håber på, at Leon Andreasen tilkæmper sig mere spilletid i 2009.

Hovedpersonen selv er en smule ambivalent omkring sin egen position på landsholdet.

- Det er selvfølgelig fint, at jeg kan spille en masse pladser, men omvendt vil man også gerne have en plads, som både Morten og jeg ser som min favoritplads, siger Leon Andreasen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere