Olsen giver Mtiliga debut

Breda-backen ser ud til at få spilletid mod Wales på onsdag, hvilket vil være debut i landsholdssammenhæng

HELSINGØR (ekstrabladet.dk): Landstræner Morten Olsen sender med sikkerhed sæsonens 12. debutant på banen onsdag aften på Brøndby Stadion, når Danmark møder Wales i en testlandskamp.

Morten Olsen slog mandag fast, at Patrick Mtiliga kan se frem til spilletid i opgøret.

Det betyder, at landstræneren har planer om at se NAC Breda-spilleren på pladsen som venstre back, hvor Thomas Rasmussen er alternativet.

Men landstræneren ved, hvad den aggressive og offensivt indstillede Brøndby-back står for, så der er mere logik i at sende Mtiliga på banen.

Let at falde til
Han var også det naturlige midtpunkt på Helsingør Stadion, hvor spørgsmålene kom i en lind strøm til den 27-årige back, der indledte karrieren i en langt mere offensiv rolle som kantspiller.

- Det går rigtig godt for mig for tiden. Jeg er vel kommet med på landsholdet, fordi mine præstationer har været stabile de seneste to år, siger Patrick Mtiliga, der kender flere af de 'nye' kammerater fra karrieren på U21-landsholdet.

- Det er let at falde til. Alle har taget godt imod mig, siger Patrick Mtiliga.

Patrick Mtiliga har kontraktudløb næste sommer i NAC Breda. Foreløbig har han valgt at se tiden an, selv om klubben allerede har tilbudt har tilbudt en forlængelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere