Jørgensen yderst tvivlsom mod Wales

Fodboldspilleren Martin Jørgensen anser det for usandsynligt, at han kommer med i venskabskampen mod Wales. Han ved ikke, hvornår han igen kan spille

Martin Jørgensen måtte melde afbud til kampen mod Malta. Han når heller ikke med mod Wales. (Foto: Andreas Szlavik)
Martin Jørgensen måtte melde afbud til kampen mod Malta. Han når heller ikke med mod Wales. (Foto: Andreas Szlavik)

Tirsdag i næste uge udtager Morten Olsen truppen til venskabskampen mod Wales 19. november på Brøndby Stadion, men ét navn må fodboldlandsholdets træner efter alt at dømme se bort fra.

Martin Jørgensen døjer fortsat med sygdom.

- Det er nok højest usandsynligt, at jeg kan være med i den kamp. Jeg går stadig og trækker lidt med det, og jeg er ikke helt ude på den rigtige side af tunnelen endnu, siger Martin Jørgensen til Ritzaus Bureau.

Fiorentina-spilleren har fået lidt ferie af sin klub for at komme sig over den sjældne form for influenza, der satte sig i hovedet og gjorde det umuligt for ham at spille fodbold. Men det er ikke fodbold, der er hans førsteprioritet i øjeblikket.

- Jeg skal være ærlig at sige, at det ikke fylder så meget lige nu. Det gælder bare om at blive rask. Jeg tror, det handler om at få hvilet, men det har været svært, når jeg skulle træne.

- Det er så blevet sat på standby nu, hvor jeg har fået lidt ferie, siger Martin Jørgensen, der ikke kan sige, hvornår han igen kan spille.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere