Her er EM-grupperne

Sverige fik en fornuftig lodtrækning til sommerens EM-slutrunde, mens Holland, Frankrig og Italien nok vil beklage sig over at være kommet i samme gruppe

Thierry Henry og Frankrig får noget at se til i gruppen med Holland, Italien og Rumænien. (Foto: AP)
Thierry Henry og Frankrig får noget at se til i gruppen med Holland, Italien og Rumænien. (Foto: AP)

Lodtrækningen til EM i fodbold i 2008 blev søndag foretaget i Lucerne i Schweiz, og den magede det således, at Holland, Italien og Frankrig er kommet i samme gruppe (C), hvor også Rumænien optræder.

Sverige fik en fornuftig lodtrækning, idet de skal møde Grækenland, Spanien og Rusland.

Åbningskampen ved Euro 2008 kommer til at stå mellem værterne Schweiz og Tjekkiet i gruppe A.

Af de store fodboldnationer havde Tyskland umiddelbart det meste held med lodtrækningen. Ganske vist trak de i gruppe B to nabolande, Østrig og Polen, som frygteligt gerne vil slå dem. Men tyskerne vil nok foretrække disse hold frem for mange af de andre, store fodboldnationer.

Grupperne til sommerens EM-slutrunde:

Gruppe A: Schweiz, Tjekkiet, Portugal, Tyrkiet

Gruppe B: Østrig, Kroatien, Tyskland, Polen

Gruppe C: Holland, Italien, Rumænien, Frankrig

Gruppe D: Grækenland, Sverige, Spanien, Rusland

1 af 2 Sverige er kommet i gruppe med både Spanien og de forsvarende Europamestre Grækenland. Men det kunne have været værre for svenskerne. (Foto: AP)
2 af 2 Thierry Henry og Frankrig får noget at se til i gruppen med Holland, Italien og Rumænien. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer