TV: Se de danske supertalenter banke Tyskland

Det danske U19-landshold vandt torsdag en flot sejr over Tysklands ditto på 4-1. Se målene og hør reaktionerne her

Fiorentinas Kenneth Zohore bringer Danmark på 4-1 mod Tyskland. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Fiorentinas Kenneth Zohore bringer Danmark på 4-1 mod Tyskland. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Klubber som Bayern München, Inter, Chelsea, Ajax, HSV, Fiorentina og mange flere er repræsenteret på det danske U19-landshold, der i øjeblikket vækker opmærksomhed blandt talentspejdere, landsholdstræner og såmænd også i den brede befolkning.

Læs også:

Flot dansk U19-sejr over Tyskland

Sjældent har der været så stor fokus på et ungdomslandshold. Men der er en rigtig god grund. Holdet bugner nemlig af talenter, der tegner en lys fremtid for dansk fodbold.

Pierre Emil-Højbjerg bliver tiljublet efter sin scoring til 1-0 mod Tyskland. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Pierre Emil-Højbjerg bliver tiljublet efter sin scoring til 1-0 mod Tyskland. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Flere af de unge talenter har allerede fået debut for deres respektive storklubber, mens andre står på spring.

Læs også:

Pierre-Emile: Vi ramte ikke engang toppen

I går var den blot 17-årige Pierre-Emile Højbjerg i centrum, da han med to mål og en assist viste, hvorfor han allerede i den netop afsluttede sæson fik debut for Bayern München - i øvrigt som den yngste nogensinde for Champions League-vinderne.

- Det er dejligt. En god fornemmelse. Det er en stor sejr. Men det vidste jeg godt, vi kunne, siger Pierre Emil-Højberg i et interview efter kampen, som du også kan se i tv-indslaget over artiklen.

Se de fire mål og hør interview med landstræner Thomas Frank, HSV-spilleren Christian Nørgaard og Pierre Emil-Højbjerg i tv-indslaget over artiklen