Olsens landstræner-fremtid uafklaret

Afvisende Morten Olsen lod DBU's kommunikationschef svare på spørgsmålene om, hvem der skal være fremtidens danske landstræner

Morten Olsen skal afklare fremtiden med Jim Stjerne Hansen efter kampen mod Norge (Foto: Lars Poulsen)
Morten Olsen skal afklare fremtiden med Jim Stjerne Hansen efter kampen mod Norge (Foto: Lars Poulsen)

Hvis man på DBU’s pressemøde i forbindelse med landskampen mod Norge havde håbet på en flig af afklaring omkring, hvem der i fremtiden skal være dansk landstræner, så blev man skuffet.

Da spørgsmålet om Morten Olsens fremtid som chef for det danske landshold blev stillet - efter den sædvanlige indledende snakkeseance med opremsning af truppen med mere - blev den ellers så snakkesalige landstræner tavs og gav mikrofonen videre til Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Lars Berendt.

- Det er jeg sikker på, at Lars vil sige en hel masse om. Jeg vil i hvert fald ikke, sagde Olsen, som dermed understregede, at spørgsmål af denne karakter, dem ønsker han ikke at svare på.

I stedet tog Lars Berendt over:

- I processen omkring landstrænerspørgsmålet indgår selvfølgelig en samtale mellem DBU og Morten, og den vil givetvis komme her sidst i november, lød det med sikker hånd fra unionens kommunikationschef Lars Berendt, da han fik mikrofonen.

Se også: FCK-profil tilbage i rødt og hvidt



Se også: Landsholdet møder England på Wembley

Han understregede, at det er DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, der ene og alene har ansvaret for, hvem der skal være den næste træner for fodboldlandsholdet, og at han bestemt er den mest kompetente mand til den vigtige opgave.

- Processen er noget, der foregår løbende, fordi Jim gennem årene har fået henvendelser fra klubber og forbund, der har forført sig om muligheden for at hyre Morten. Så Jim har løbende holdt sig orienteret om trænermarkedet i Europa, siger Lars Berendt.

Morten Olsen har kontrakt til sommerne 2014, hvor det var planen, at Danmark skulle have deltaget ved VM-slutrunden i Brasilien.

Men kvalifikationen glippede som bekendt, derfor har spekulationerne om landstrænerposten kørt intensivt siden kampene mod Italien og Malta.

Næste – og måske sidste – opgave for Morten Olsen i landstrænersædet er mod Norge, som Danmark møder den 15. november i Herning.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere