Det danske landshold mister store profiler

Det danske kvindelandshold og Brøndby mister to af dansk fodbolds store profiler. Mia Brogaard og Julie Rydahl indstiller begge karrieren

Mia Brogaard (19) jubler over sin scoring mod Finland ved EM i sommer. Julie Rydahl (8) er på vej gfor at juble med. (Foto: AP)
Mia Brogaard (19) jubler over sin scoring mod Finland ved EM i sommer. Julie Rydahl (8) er på vej gfor at juble med. (Foto: AP)

De har spillet henholdsvis 76 og 91 A-landskampe for Danmark, men flere når hverken Mia Brogaard, 32, eller Julie Rydahl, 31.

Begge Brøndbyspillere har besluttet at stoppe karrieren på både landsholds- og klubplan, når 2013 bliver til 2014, og det ærgrer landstræner Nils Nielsen, der ser dem begge som profiler på landsholdet.

- Vi har her at gøre med to spillere, der har vist et 100 procents engagement i alt, hvad de foretager sig – på og uden for banen.

- Det er da bestemt to spillere, som vil blive meget savnet og noget, der vil kunne mærkes på holdet. Det er to vindere og to personligheder, der fylder på den fede måde på holdet. Begge viste jo også ved slutrunden i Sverige, at de kan være afgørende for holdet. Derfor har det også været en stor fornøjelse at have Mia med i de seneste kampe - og ærgerligt at jeg ikke nåede at have Julie med, siger Nils Nielsen til dbu.dk.

Se også: EM: To danske kvinder med på All Star-hold

For Mia Brogaard gælder det, at familien nu skal have første prioritet.

- Jeg kan mærke, det er den rigtige beslutning og det er det rette tidspunkt. Jeg vil gerne prioritere lidt anderledes og få noget mere tid med familien. Jeg kommer selvfølgelig til at savne alle oplevelserne med fodbolden - EM i sommers var ubetinget den største oplevelse, jeg har haft med sporten.

- Og så kommer jeg ikke mindst til at savne pigerne og det fantastiske sammenhold. Men regner da med at holde fast i fodbolden og følge både klubben og landsholdet tæt fra sidelinjen,siger Mia Brogaard, der på mandag som nomineret kan blive kåret til Årets Fodboldspiller ved Danish Football Awards i Cirkusbygningen i København.

Se også: EM-kvinderne hittede hos seerne

Julie Rydahl er ikke kommet sovende til beslutning, men i tvivl er hun ikke.

- Det har selvfølgelig været svært at tage beslutningen - og så alligevel ikke. Det føles som det rigtige tidspunkt at stoppe nu, når jeg mærker efter. Men det er bestemt ikke let at sige farvel til noget, jeg har været så glad for og som har fyldt så meget i mit liv. Jeg elsker sporten, der har har givet mig rigtig stor glæde og ikke mindst oplevelser med både klubber i Danmark og udlandet og ikke mindst også landsholdet.

- Der er mange gode minder og erfaringer, jeg tager med fra mit fodboldliv. Men jeg ved, at nok skal få fyldt hverdagen ud og glæder mig også til at få mere tid til familien og min karriere, siger den nyuddannede læge.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere