Massivt mandefald til Olsens landsholdstræning

Morten Olsen havde kun ni spillere til rådighed, da fodboldlandsholdet mandag trænede i Dragør

Morten Olsen havde ikke mange spillere at gøre godt med i Dragør. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Morten Olsen havde ikke mange spillere at gøre godt med i Dragør. (Arkivfoto: Jens Dresling)

De fremmødte autografjægere ved Dragør Boldklub blev fælt skuffede ved fodboldlandsholdets mandagstræning.

Sølle ni spillere dukkede op. Det er ikke mange i en trup på 21 spillere. Profiler som Nicklas Bendtner, Daniel Agger, Simon Kjær og William Kvist var fraværende.

- Nicklas Bendtner er blevet væk, fordi han er syg, siger kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU), Lars Berendt.

Arsenal-angriberen var den eneste, der blev væk på grund af sygdom. Han deltager heller ikke ved Dansk Fodbold Award mandag aften, hvor årets danske fodboldspiller 2013 blandt andet kåres.

De øvrige spillere, som ikke mødte op, restituerede ifølge Berendt, mens AaB's Kasper Kusk er optaget af mandagskampen mod Randers i Superligaen.

Følgende spillere var til stede til træningen, som er den første inden fredagens venskabslandskamp i Herning mod Norge:

Kasper Schmeichel, Jesper Juelsgård, Nicolai Boilesen, Peter Ankersen, Casper Sloth, Christian Eriksen, Leon Andreasen, Emil Larsen og Michael Krohn-Dehli.

Rosenborg-angriberen Nicki Bille var heller ikke mødt op. Han blev skulderskadet søndag i en ligakamp for Rosenborg.

I weekenden meldte FC Midtjyllands Morten 'Duncan' Rasmussen også fra til landskampen. Angriberen er lyskeskadet.

Se også: Morten Olsen indkalder mindst en ny angriber



Se også: Landsholdet i ny trøje mod Norge

[[

Her er et overblik over, hvem der kunne gå hjem med priserne efter Dansk Fodbold Award, der blev afholdt mandag aften i Cirkusbygningen i København:

Årets spiller - mænd: Christian Eriksen

Årets Superligaspiller: Andreas Cornelius

Årets talent - mænd: Andreas Cornelius

Årets spiller - kvinder: Katrine S. Pedersen

Årets talent - kvinder: Stine Ballisager Pedersen

Årets dommer: Jens Maae

Årets træner: Jess Thorup

Årets fodboldklub: FC Skanderborg

Årets mål: Morten Nordstrand, FC Nordsjælland, for saksesparksmål i 2-2-kampen mod FC København 11. august.

Hall of Fame: Søren Lerby og Frank Arnesen

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere