Landstræner dopede U20-spillere med sexmedicin

Den tidligere landstræner for Sierre Leones U20-kvindelandshold i fodbold gav Tongkat Ali til spillerne

Tongkat Ali, der menes at have både præstationsfremmende kvaliteter og givet øget sexlyst. (Foto: Andy Wong/AP)
Tongkat Ali, der menes at have både præstationsfremmende kvaliteter og givet øget sexlyst. (Foto: Andy Wong/AP)

Det var ikke kun 'manglende lederevner', der var årsag til at Sierre Leones fodboldforbund valgte at smide U20-kvindelandstræner Hannah Williams på porten for halvanden uge siden. Det var som sådan heller ikke kun, fordi kvindelandsholdet tabte 0-10 til Nigeria og dermed reelt missede muligheden for at nå U20-VM til næste år.

Bag fyringen ligger også, hvis man skal tro forbundet, at Williams havde dopet de unge spillere.

'... ud over den manglende evne til at vise lederskab i udekampen mod Nigeria, hvor holdet tabte 10-0, gav landstræner Williams konkrete medikamenter til hele truppen, der i praksis gjorde dem ineffektive i kampen mod nigerianerne', lyder det blandt andet i en officiel udtalelse fra forbundet.

Ifølge forbundet skulle det konkrete medikament være Tongkat Ali, der både betegnes som præstationsfremmende, men også kan bruges til at give øget sexlyst. Ingen af de to dele syntes dog umiddelbart at have gjort en forskel på banen.

Ifølge forbundet har undersøgelser tværtom vist, at det havde den stik modsatte effekt på spillerne, der virkede trætte og samtidig var plaget af både uregelmæssig menstruation og diarre.

Forbundet overvejer nu at tage retslige skridt mod Williams, som de mener har gamblet med både spillernes helbred og bragt tilliden til nationens fodboldforbund i alvorlig fare.

Sierre Leones U20-kvinder tabte returkampen i lørdags med 0-6 og dermed 0-16 samlet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere