Arnesen: En af de største aftener

Frank Arnesen betragter optagelsen i Hall of Fame som en af karrierens højdepunkter

Frank Arnesen på scenen med Søren Lerby mandag aften i Cirkusbygningen. (Foto: Lars Poulsen)
Frank Arnesen på scenen med Søren Lerby mandag aften i Cirkusbygningen. (Foto: Lars Poulsen)

Han har ikke boet i Danmark, siden han som 19-årig forlod landet tilbage i 1975.

Men Frank Arnesen er en levende legende og en af de fodboldpersonligheder, som fodbold-Danmark aldrig glemmer.

Nu har han fået beviset på, at han for altid vil blive husket for sine bedrifter på grønsværen efter optagelsen i fodboldens fornemmeste selskab - Hall of Fame.

Den 57-årige tidligere sportsdirektør i HSV og Chelsea var på en gang stolt og bevæget over den belønning.

En udnævnelse, der for en sjælden gang gjorde ham lidt tavs.

- Jeg må have en øl, smilede Frankie Boy efter der var lavet et gipsaftryk af hans fod som er fast procedure for medlemmerne af Hall of Fame.

Se også: Nordstrand scorede årets mål



Se også: Lerby: Havde glemt jeg var fodboldspiller

- Det er et stort øjeblik for mig. En af de største aftener for mig. Jeg er meget stolt over denne hæder for de bedrifter, jeg har lavet tidligere i min karriere, forklarer han.

Tager en pause
Lige nu tager Frank Arnesen et pusterum fra fodboldlivet efter fyringen som sportsdirektør tidligere på året i Hamburger SV.

Hvad fremtiden bringer ved han endnu ikke. Han har ikke gjort op, om han fortsat vil bruge 24 timer syv dage om ugen på et krævende job som sportsdirektør i en klub.

- Jeg skal tidligst lave noget til januar. Men hvad det ender med, har jeg slet ikke besluttet endnu, siger Frank Arnesen, der lige nu bor i Tyskland, men han har også et hus i Spanien og en bopæl i England.

Til gengæld:

- Jeg har ikke boet i Danmark siden 1975, men jeg elsker at komme hjem til Danmark. I søndags så jeg Fremad Amager vinde. Det var en dejlig oplevelse, smiler han.

[[

Her er et overblik over, hvem der kunne gå hjem med priserne efter Dansk Fodbold Award, der blev afholdt mandag aften i Cirkusbygningen i København:

Årets spiller - mænd: Christian Eriksen

Årets Superligaspiller: Andreas Cornelius

Årets talent - mænd: Andreas Cornelius

Årets spiller - kvinder: Katrine S. Pedersen

Årets talent - kvinder: Stine Ballisager Pedersen

Årets dommer: Jens Maae

Årets træner: Jess Thorup

Årets fodboldklub: FC Skanderborg

Årets mål: Morten Nordstrand, FC Nordsjælland, for saksesparksmål i 2-2-kampen mod FC København 11. august.

Hall of Fame: Søren Lerby og Frank Arnesen

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere