Ricardo kæmper efter kræftoperation

EM-guldvinderen fra ’92 i gang med genoptræningen oven på kræftsvulst-operation i hjernen

Richard Møller Nielsen har det bedre efter kræftoperationen. (Arkivfoto: Klavs Bo Christensen/Polfoto)
Richard Møller Nielsen har det bedre efter kræftoperationen. (Arkivfoto: Klavs Bo Christensen/Polfoto)

Richard Møller Nielsen er ved godt mod. Manden, der mod alle odds gjorde Danmark til europamester i 1992, kæmper nu sin helt egen kamp for at komme til hægterne igen efter at være blevet opereret for en kræft-relateret svulst i hjernen.

- Min far er i efterbehandling, som bl.a. har budt på kemoterapi og strålebehandling. Det har været en hård omgang, men han genoptræner og er ved godt mod – men naturligvis også meget træt ind imellem, fortæller sønnen Tommy Møller Nielsen til Ekstra Bladet.

76-årige Richard Møller Nielsen blev 25. juli ramt af et ildebefindende hjemme i sin elskede Kerteminde-kælder, blev indlagt på Odense Universitetshospital – og i første omgang udskrevet et par dage senere.

Scanninger viste dog, at den svulst, den tidligere landstræner havde i hjernen, krævede operation, og det er følgerne af det indgreb, Richard Møller Nielsen nu knokler for at komme sig over.

Han er en fighter
- Behandlingerne har haft en kæmpe positiv effekt på ham. Jeg har lige besøgt ham, og han var frisk. Han er en fighter, der klør på med genoptræningen – men det er en hård tur, han er ude på, siger Tommy Møller Nielsen.

Richard Møller Nielsen havde i går besøg af Sepp Piontek – manden, han ifølge skrønerne lærte at tale en slags dansk! Det var vist ikke helt kedeligt. Hverken dengang – eller i går!

Det har været et hårdt år for den Kerteminde-baserede Møller Nielsen-familie: Tommy Møller Nielsen blev på cykel vædret af en sol-blændet bilist på vej ind på en tankstation og fik kraniebrud, derefter blev han fyret i HB Køge og afventer nu den retssag, der skal lukke det økonomiske mellemværende i den forbindelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere