Olsen i kovending: Bendtner skal ikke nødvendigvis væk

Hvis Nicklas Bendtner får mere spilletid i Arsenal, så er det fint at blive i klubben, mener Morten Olsen.

Bendtner behøver ikke nødvendigvis skifte klub. (Foto: Bogdan Moran)
Bendtner behøver ikke nødvendigvis skifte klub. (Foto: Bogdan Moran)

Landstræner Morten Olsen opfordrede tidligere på ugen Nicklas Bendtner til at finde en ny klub til vinter.

Men Olsen er parat til at ændre den holdning, hvis Arsenal begynder at satse mere på den danske landsholdsangriber.

Se også: Bendtner beklager: Jeg var morgensur

- Det er ikke et spørgsmål om flytte væk fra Arsenal, men et spørgsmål om at få spilletid. Hvis han får meget spilletid i Arsenal, så er det fint at blive, for det er en jo fantastisk klub, siger Morten Olsen.

- For alle spillere handler det om at få spilletid. Det er altafgørende, tilføjer landstræneren.

Olsens krav om spilletid er måske alligevel lidt større til Nicklas Bendtner end til andre landsholdsspillere.

- Nicklas Bendtner har et par kilo mere på kroppen end eksempelvis Michael Krohn-Dehli, og han skal være i fysisk topform.

- Vi har set til slutrunder, at når han møder op med mange kampe i benene, så er han en skarp og en fantastisk angriber.

- Det vil han komme til at være igen, for han er kun 25 år og har 10 år foran sig. Men han skal spille i dagligdagen, for det er dér, at han bliver skarpere og bedre, siger Morten Olsen.

Se også: Hvor er du barnlig, Bendtner!

Nicklas Bendtner har i denne sæson spillet godt en halv time sammenlagt i Premier League samt fået et par indskiftninger i europæiske kampe.

Danskeren er desuden startet på banen i to kampe i Capitol One Cup, hvor Arsenal er færdige efter et nederlag til Chelsea.

Landsholdet runder i aften 2013 af med en venskabskamp i Herning mod Norge. Der er kampstart klokken 19.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere