TV: Brasilien smadrer VM-deltager

Fem målscorere, da Brasilien besejrede Honduras med hele 5-0 på neutral grund i USA - se alle målene her

Bernard (th.) åbnede scoringen for Brasilien midt i første halvleg. (Foto: AP/Wilfredo Lee)
Bernard (th.) åbnede scoringen for Brasilien midt i første halvleg. (Foto: AP/Wilfredo Lee)

Brasilien gør ikke meget for at nedskrive forventningerne til sig selv før VM på hjemmebane næste sommer.

Efter den overlegne sejr i årets Confederations Cup har 'Seleção Brasileira' fortsat vinderstilen - og det gjorde de igen natten til søndag.

Se også: Brasiliansk landstræner raser over angrebs-stjernes valg

Her udraderede de VM-deltagerne fra Honduras med hele 5-0 i en venskabskamp spillet i Miami i USA.

De fem mål blev scoret af fem forskellige spillere - Bernard, Dante, Maicon, Willian og Hulk - mens Robinho gjorde comeback på det brasilianske landshold efter to års fravær, og ifølge rapporterne fra USA gjorde det fremragende som indskifter i anden halvleg.

Se også: VM-overblik: Alle 32 lande klar til Brasilien

- Jeg er meget tilfreds med vores spil. Vi var rigtig gode, og det var fedt for mig at komme tilbage og spille på den måde, siger Robinho, der selv ramte stolpen i anden halvleg.

På tirsdag spiller Brasilien den næste testkamp, når det i Toronto i Canada gælder opgøret mod Chile.

Se alle målene i tv-klippet over artiklen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere