Norsk landstræner: Zlatan er bedre end Ronaldo

Per-Mathias Høgmo har Ibrahimovic øverst på sin stemmeseddel i Ballon d'Or-afstemningen

Zlatan Ibrahimovic har med adskillige spektakulære scoringer tiltvunget sig en hovedrolle på den internationale fodboldscene i 2013. (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic har med adskillige spektakulære scoringer tiltvunget sig en hovedrolle på den internationale fodboldscene i 2013. (Foto: AP)

I aften får de chancen for at vise, hvem af dem der er bedst.

Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic kæmper om Guldbolden - og nok så vigtigt: om en plads ved VM-slutrunden i Brasilien.

Portugal og Sverige tørner i Lissabon sammen i en meget imødeset playoff-kamp, hvor de to megastjerner naturligvis er i fokus.

Det er blevet diskuteret vidt og bredt, hvem af de to der er bedst, og nu blander den norske landstræner, Per-Mathias Høgmo, sig i debatten.

Den norske træner peger på Zlatan med den begrundelse, at han har præsteret bedst i landsholdstrøjen.

Ronaldo mere på det jævne
- Han har leveret mere på landsholdet. Jeg synes, at Zlatan virkelig har bevist sit værd og præsteret på et konstant højt niveau.

- Han har gjort forskellen for dem i mange kampe, mens Ronaldos præstationer har været lidt mere på det jævne og aldrig for alvor ramt toppen, siger Per-Mathias Høgmo til Verdens Gang.

Det er landstrænere, landsholdsanførere og udvalgte journalister, der stemmer til Ballon d'Or, og Per-Mathias Høgmo har Zlatan øverst på sin stemmeseddel:

- På klubplan er Ronaldo ekstremt god, men jeg synes, at Zlatan har været så fremtrædende, at det føles rigtigt, at jeg har ham i top.

Kampen mellem Ronaldo og Zlatan kan følges på svensk TV4 fra kl. 20.45

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere