Derfor er Ronaldo måske verdens bedste fodboldspiller

Cristiano Ronaldo sikrede Portugal adgang til VM med sit hattrick mod Sverige i play off-kampen tirsdag. Få forskernes bud på, hvorfor Ronaldo er så vanvittigt dygtig

(FOTO: AP)
(FOTO: AP)

Takket være tre mål af Cristiano Ronaldo kunne Portugal i går aftes fejre, at de skal til VM i fodbold. Portugal var ellers kommet bagud på to mål af svenske Zlatan Ibrahimovic, men så tog Ronaldo sagen i egen hånd og lavede et hattrick. Men hvordan kan det være, at Ronaldo, på nærmest egenhændig vis, kan vende en fodboldkamp gang på gang?

Spørger man Jesper Løvind Andersen, laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling (ISMC) på Bispebjerg Hospital, så skyldes det bl.a., at Ronaldo er en fysisk fuldkommen spiller.

- Han er stærk, han springer højt, han er hurtig på alle distancer, han er hverken for stor eller for lille, og hvis jeg selv kunne lave en fodboldspiller, så skulle han se sådan ud, siger han ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video, som viser, at Ronaldo er så dygtig, at han kan score med hovedstød i mørke.

I går var Ronaldo oppe mod en anden af verdens største fodboldstjerner – nemlig Ibrahimovic, der scorede begge mål for Sverige. Fysisk er de to spillere meget forskellige, men er den ene mere fuldkommen end den anden?

- Zlatans fysik har også mange fordele. Han er høj og tung, og derfor kan han holde en mand væk fra sig alene med sin fysiske styrke. Men han er også teknisk fantastisk, og han læser spillet godt – nærmest superlaudrupsk, siger Jesper Løvind Andersen og tilføjer:

- Til gengæld er Ronaldo superhurtig, og giver man ham først en halv meter, så ser man ham aldrig igen. Han løber også mere end Zlatan.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller

- Både Ronaldo og Zlatan er mere åbenlyse fysiske talenter end Messi. Men det er nok også derfor, at Messi er så ombejlet. Det er svært at forklare, hvorfor han er så god, siger Jesper Løvind Andersen.

Cristiano Ronaldo spiller stort set hver kamp for både landshold og klub, og alligevel præsterer han på højeste niveau hver gang. Det er en fysisk præstation, som imponerer Jesper Løvind Andersen.

- Det er utroligt usædvanligt, for han sparer ikke sig selv. Han løber meget hver gang, og han vil aldrig udskiftes. Han vil bare score flere mål, siger Jesper Løvind Andersen.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor bliver Messi aldrig så stor som Maradona

Jesper Løvind Andersen peger på, at Cristiano Ronaldo har haft meget få skader i sin fodboldkarriere, som en mulig årsag til, at han kan levere så stabile resultater uge efter uge. Men han undrer sig også over, hvordan Ronaldo har undgået skader.

- Modsat Zlatan bliver Ronaldo jordet gang på gang. Messi får også mange bank, men Ronaldo er typisk i høj fart, når han bliver væltet, da han kommer i mange løbedueller, siger Jesper Løvind Andersen.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Fodbold: Derfor sparker du over mål

Fodbold: Flere skader til holdet, der fører

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere