Olsen: Wieghorst kan afløse mig

Hvis det står til Morten Olsen, så kan hans afløser som, landstræner meget vel hedde Morten Wieghorst

Det kan meget vel blive Morten wieghort, der afløser Morten Olsen som dansk landstræner, afslører Olsen. (Foto: Anders Kjærbye/Polfoto)
Det kan meget vel blive Morten wieghort, der afløser Morten Olsen som dansk landstræner, afslører Olsen. (Foto: Anders Kjærbye/Polfoto)

Spekulationerne omkring Morten Olsens afsløser som dansk landstræner har floreret lystigt i det forgangne år.

Olsen selv valgte at forlænge sit samarbejde med DBU, men det er forventeligt hans to sidste år i spidsen for de rød-hvide. Derfor bliver der stadig spekuleret.

DBU og Morten Olsen er allerede i gang med at stykke det hold sammen, der efter Olsen skal tegne det danske landshold. Og de er kommet langt, afslører Morten Olsen over for TV2.

Se også: Var Ricardo den største?

Her peger han også på Morten Wieghorst - der netop er blevet fyret i Swansea og tidligere har dansk U21-landstræner - som et oplagt emne til at efterfølge ham.

- Det jeg kan sige om Morten Wieghorst er, at han på et eller andet tidspunkt - hvis han selv ønsker det - vil være kandidat til landstrænerposten.

- Jeg synes ikke, at der er brug for en udenlandsk kapacitet som landstræner. For vi har nogle gode trænere i Danmark, som kan klare jobbet. Også på kortere sigt. Og der er Morten Wieghorst helt sikkert en af dem.

- Men det handler også om hans egne ambitioner. Nu fik han jo mulighed for at dygtiggøre sig i udlandet hos Swansea. Men det blev for kort tid, selvfølgelig.

- Så nu kan det jo godt være, at han siger til sig selv, at han vil snuse lidt mere til den internationale fodbold. Det er noget helt anderledes end at træne i Danmark, siger Morten olsen til TV2.

Se også: Sønnen afslører: Sådan reagerede Ricardo på Hall of Fame-hæder

Han har dog endnu ikke vendt situationen med Morten Wieghorst efter fyringen i Swansea..

- Vi har jo næsten samlet vores hold. Men man skal aldrig sige aldrig.

- Jeg har ikke snakket med Morten efter situationen i Swansea, og jeg ved ikke, hvad hans planer er. Det kan være, at han bestemmer sig for, at han vil danne makkerskab med Michael Laudrup.

- Men jeg har ikke aftalt nogle samtaler med Morten Wieghorst endnu, da det hele stadig er så nyt efter fyringen i Swansea. Og fordi vi stadig er i færd med at beslutte os for, hvordan staben skal se ud for fremtiden. Så det har jeg ikke talt med Morten om.

0 kommentarer
Vis kommentarer